SE OGSÅ:  Festival oversigten 2018

 

Vi har fået flere og flere festivaler i Danmark, siden de første blev oprettet i 1970’erne. Årets festivaler er spredt over (næsten) hele landet, og der er masser af god musik i vente.

I denne oversigt over festivaler i Danmark 2017, har vi inddraget mange af de festivaler, der er tilbage i 2017.

Det betyder altså, at festivalerne fra januar til og med maj 2017 ikke er inddraget.

Festival i Danmark

Hvis du endnu ikke har været til nogle af årets festivaler, kan vi fortælle dig, hvad du har misset. Du er gået glip af festivaler som Havnekulturfestivalen i Odense, københavnske Apple Flower Festival og Jelling Musikfestival. Alle tre med musik, men stadig vidt forskellige.

Havnekulturfestivalen med sin omfavnelse af enhver kulturelt berigende aktivitet.

Apple Flower Festival med maden og musikken i fokus.

Jelling Musikfestival med, ja, fokus på musikken.

Men sommeren byder på mange flere festivaler, så der er ingen grund til at fortvivle. Nedenfor ser du, hvad Danmark kan i festivaler resten af året.

Oversigt over festivaler i Danmark i 2017

festival oversigt

Skive Festival

Skive Festival løber allerede fra 1. – 4. juni, og du vil kunne høre kunstnere som Kim Larsen, Kato, TV2 og Medina. Blandt navnene er også Johnny Madsen, Sanne Salomonsen, Peter og De Andre Kopier, Birthe Kjær, Red Warszawa, Rocazino og Tue West. Hvis du kommer her, nyder du festivalen sammen med 15.000 andre gæster.

Esbjerg Rock Festival

Er du til rock, skal du skynde dig til Esbjerg. Esbjerg Rock Festival foregår fra 2. – 3. juni. Her kan du bl.a. høre Ronan Keating, Melanie C, Ugly Kid Joe, Black Oak County, Viva La Wolfe, Morten Resen. Der kommer ca. 10.000 hvert år.

Heartland Festival

Er du til mere end bare musik og higer efter at komme afsted, kan du prøve Heartland Festival. Den kører fra 2. – 4. juni, og du får både musik, kunst, talks og spændende mad på programmet. Blandt musikken spiller Bryan Ferry, Flying Lotus, VETO, Alex Vargas, Oh Wonder og Simon Kvamm. Du kan også høre Choir of Young Believers og Diamanda Galàs. Her kommer du til at feste og føle dig royal med 6.000 andre i den smukke slotspark omkring Egeskov Slot.

Samsø Festival

Vil du væk fra fastlandet her i juni, så tag til Samsø Festival d. 19. – 22. juni. Samsø Festival byder på Hanne Boel, Magtens Korridorer, KrebsFalch og Karl William. Derudover spiller Rasmus Walter, Lord Siva, Zididada og Djämes Braun. Selvom festivalen er på en ø, er der alligevel plads til ca. 7000 gæster.

Tinderbox

Tinderbox i Odense byder på nogle store navne i år. Fra d. 22. – 24. juni spiller MØ, Die Antwoord, Run DMC, Kings of Leon og Sean Paul. Du får også Lukas Graham, Electrick Village, Fabian Mazur, Fickle Friends, Haim, Pet Shop Boys og Tina Dickow. Al musikken spilles i Tusindårsskoven, hvor du fester med 30.000 andre gæster.

Kløften

I Haderslev finder du Kløften, som er en festival, der løber mellem d. 22. – 24. juni. Du får her Jokeren, Rikke Darling, Vinder Quasar og Chief 1. På programmet finder du også Back in Black, FugleFlugten, TooManyLeftHands og Hong Kong. Også her får du masser af legekammerater med 8000 gæster.

Roskilde Festival

Den næste behøver ikke den store introduktion, men du får den alligevel: Roskilde Festival. D. 24. juni – 1. juli kan du trille rundt med over 100.000 andre gæster. Foo Fighters, Arcade Fire, Justice og Trentemøller spiller her. Køber du billet til alle musik-dagene, får du også navne som Blink-182, Den Sorte Skole, Father John Misty og The Lumineers.

Nibe Festival

Nibe Festival finder du mellem d. 28. juni – 1 juli. Her spiller SUSPEKT, Bryan Adams, Gilli, Mattis, Emeli Sandé, ItaloBrothers, Alan Haynes og Tom Donovan. Dette er endnu en af de ”mindre” festivaler med 6.5000 gæster.

Skagen Festival

Vil du op til en af de mere intime festivaler, skal du til Skagen, hvor kun 2.000 gæster kommer årligt til festivalen. Skagen Festival rykker fra d. 29. juni – 2. juli, og du får folkmusik, blues, roots og visemusik for alle pengene. Du hører Stig Rossen og Vennerne, The Folk Factory, NOR, Hawkeye and Hoe og Elona Planmann. Derudover kommer Lars Lilholt Band, Rod Sinclair, Erik Grip, Street Wings, The Consolation og The Dublin Legends (Formerly of The Dubliners).

Vig Festival

Vig Festival sker fra d. 6. – 8. juli. Her får de 15.000 gæster musik i Odsherred fra Wafande, Gulddreng, Strong Ale og Kim Larsen & Kjukken. Du kan også høre Gas & Vand, DJ Aligator, Queen Machine, Fenger Nordstrøm, Jacob Haugaard, Lis Sørensen, Xander og Big Fat Snake. Dette er en af de festivaler, der er ideelle for børnefamilier, da der også er børneunderholdning undervejs.

Copenhagen Jazz Festival

Er du til jazz, kan du nyde 10 dages skøn musik på over 100 forskellige scener i København. Copenhagen Jazz Festival spiller fra d. 7. – 16. juli. På grund af de mange scener er det muligvis Danmarks største festival med over 250.000 gæster. Du hører musik fra Selvhenter, Jazz By Heart, Girls Club og Lubos Soukup Quartet. Wonderbrazz, Silence Trio, Rækværk og Cæcilie Norby kommer da også og giver den gas.

Love In

Endnu en ø-festival finder du på Skarø. Fra d. 11.- 16. juli finder du Love In festivalen med 1500 andre gæster. Her kan du bl.a. høre Anne Linnet, Folkeklubben, Fallulah, Roben & Knud, The Eclectic Moniker og Stig Møller.

Palm Beach

Palm Beach Festival spiller fra d. 28. juli – 29. juli i Frederikshavn. Her kan du nyde kunstnere som Gulddreng, Bon Jovi Jam, Kejser, Nemo, Attention Please, Djunior og DJ Sugar. Palm Beach Festival er endnu en af de små med kun ca. 1.000 gæster årligt.

Ringsted Festival

Du finder Ringsted Festival mellem d. 3. – 5. august, hvor du kan høre Jørgen De Mylius, Scarlet Pleasure, Carpark North og Gnags. Kim Larsen og Kjukken, Kesi, Joey Moe, Dúné, Infernal og Noah kigger også forbi. Kendetegnet for Ringsted Festival er, at den bliver afholdt i en skov, og at der bliver delt krammere ud på livet løs. Med ca. 14.000 gæster får du altså dejligt travlt med kærlighed og musik.

Danmarks Grimmeste Festival

Danmarks Grimmeste Festival er grim fra d. 4. – 5. august. 6.000 gæster kommer valfartende til Aarhus, hvor der kommer musik fra bl.a. Dør Nr. 13 og Go Go Berlin. Hush Forever, Von Dü, Zookeepers, Robudo, Noréll spiller også. Hvorvidt gæsterne også er grimme, melder historien desværre intet om. Herfra regner vi med, de er som alle andre festivalgæster: smukke og skønne!

Haven Festival

På Refshaleøen i København finder du Haven Festival d. 12. august. Her kan du nyde kunst, musik, mad og øl. Blandt de musikalske kunstnere finder du Band of Horses, Bon Iver, Feist, Iggy Pop, Iceage og When Saints Go Machine. Her bliver der stuvet ca. 10.000 gæster sammen til et vidunder af en dag.

Tønder Festival

Tønder Festival er blandt de sidste i sommeren fra d. 24. august – 27. august. Her finder du udelukkende folkemusik fra bl.a. Allan Olsen, The Savage Rose, Dallahan, Frigg, ROD og Jonah Blacksmith. Nyd musikken med de 10.000 gæster, der tager fra nær og fjern til Tønder.

 

Sommerens program varer længe, men det er så sørgeligt, når den slutter. Hvis du sidder tilbage i slutningen af sommeren og endnu ikke har været på festival, så fortvivl ikke.

Efteråret bringer også fede festivaler som f.eks. den elektroniske PHONO Festival i Odense i oktober.

Er du til klassisk musik, finder du Klassiske Dage festivalen i Holstebro fra slutningen af september til start oktober.

Så sent som november finder du endda Frederikshavns Blues Festival, hvor du får to skønne blå dage.

Så der er nok musik at finde på 2017s musikprogram.